Grundighed, grundighed, grundighed …
Det var ikke blot i tilgangen til den nye opbygning af kategorisering og filtrering, at Dafolo gik grundigt til værks. Det gjorde de også i deres kravsspecifikation. Al læring og feedback fra den eksisterende webshop blev taget med i overvejelserne, og til sidst stod Dafolo med en skitse til en løsning, som de kunne præsentere for en udvalgt skare af bureauer, der kunne byde ind på opgaven.
Det handler altså ikke kun om IT
”Denne løsning var vigtig for os”, fortæller Jane Plesner Thomsen. ”Dafolos identitet hviler på ønsket om at bidrage til forenkling, udvikling og forbedring for vores kunder. Det gør vi bl.a. gennem digitaliserede løsninger til vores kunder. Derfor handlede det at få en ny webshop ikke alene om teknik og IT. Det handlede lige så meget om vores virksomheds identitet, og det var afgørende i valget af CodeOptimus som den tekniske samarbejdspartner.
Hos Code Optimus mærkede vi en nysgerrighed og interesse omkring vores virksomhed. Vi følte os interessante og kunne mærke, at CodeOptimus havde et oprigtigt ønske om at bidrage til vores fortsatte udvikling. Og så kunne de levere løsningen i open source”
Opgaven er løftet i fællesskab
Den nye løsning skulle laves i et samarbejde mellem Dafolos eget team og CodeOptimus som de tekniske eksperter. Der har være stor fokus på rollefordelingen. Alle har budt ind med deres respektive evner og færdigheder, så alle har haft en værdifuld plads i det store samarbejde.
”Vi fik en fantastisk hjælp fra CodeOptimus omkring de ideer vi havde. Vi blev udfordret og tænkte over, om noget kunne gøres på en anden og bedre måde og der var CodeOptimus bare geniale og kunne virkelig vise os, hvilke muligheder vi havde. Vi er blevet mødt åbent og velvilligt, og vi har mærket et ønske om at løfte os. Det har været ubureaukratisk og gnidningsfrit og helt uden showstoppere”, fortæller Jane Plesner Thomsen.
Nu skal vi videre
”Vi vidste hvad vi ville have fra starten. Vi har været grundige hele vejen igennem og vores drømmeløsning er nu en realitet, fordi vi har stået stærkt i samarbejdet. Vi vidste også at dette var step 1 i en større udvikling. Hos CodeOptimus har vi fået præcist hvad vi bad om, og vi er allerede gået videre med at planlægge de næste steps, også med CodeOptimus som samarbejdspartner. ”